IT’S MY BODY

text ENG/DK

COPENHAGEN.- René Schmidt’s exhibition ‘IT’S MY BODY!’ is all about seeing the world through the eyes of a six-year-old girl – Schmidt’s own daughter. ‘IT’S MY BODY!’ presents a number of figurative 3D-prints of girls and women made from sampled and modified 3D-scans. The sculptures break with gender stereotypes to show the public the all but ‘weaker sex’ as cool role models rather than cute ‘puppets’ or shapely objects of voyeurism. In the exhibition we are confronted with i.a. an aggressive child putting up a fight. Resisting classifications, patterns of gender roles and culturally based regulations. In Schmidt’s universe quiet modesty is not considered a virtue; noisy play and creativity, on the other hand, are. And a girl’s room painted pink is only tolerable, as long as the girl occupying it has a distinctly colourful personality to make up for this monochromatic manifestation. Codes of practice, conclusive definitions and commands are not to be taken too seriously and any ‘doll version’ made of you should at least never be a puppet. The exhibition ‘IT’S MY BODY!’ is a carnivalesque procession of anti-stereotypes that highlights women as proud and active subjects. Subjects who only feel contempt towards the simulations permeating modern society and who oppose the power structures and tradition-bound systems that characterise our culture.‘IT’S MY BODY!’ paints a picture of the world, in which ugliness, anger and recklessness haven’t been tucked away or suppressed, but hold their natural positions. A universe, in which girls do not wish for pretty dresses or ‘Lego Friends’, but prefer camouflage-overalls and Star Wars-figures – and would rather listen to bedtime stories about enterprising and independent queens than passive and helpless princesses. In the last few years René Schmidt has primarily concerned himself with the female as subject in an attempt to create more powerful, contemporary and complex portrayals of women. As a response to women’s objectification and ‘exploitation’, not only in the public domain but also throughout art history, he has created a series of sculptures which celebrate the natural, cool woman. The heroic – and at times self-destructive – figures do not portray women as mere bodies, but as monumental, multifaceted individuals. Printed in a rough resolution and modified in a crystalline mode to accentuate the many qualities and aspects of the individual, the figures point to the strength and multidimensionality of women. With his distinct method of modelling which leaves the surface somewhat flawed and marked by irregularities Schmidt seeks to emphasize the ‘imperfections’ and the diversity that exist in each human being as well as in society in general.

 

DK

Udgangspunktet for René Schmidts udstilling DET ER MIN KROP! har været at se verden på ny gennem sin 6-årige datters øjne.
 
Med en række figurative 3D-prints af piger og kvinder skabt fra samplede og bearbejdede 3D-scanninger gør Schmidt op med kønsstereotyper og viser os det alt andet end 'svage køn' som rå rolle-modeller frem for nuttede nikkedukker eller veldrejede voyeur-objekter. På udstillingen bliver vi bl.a. konfronteret med et aggressivt barn, der kæmper imod; imod klassificeringer, kønsrollemønstre og kulturelle forskrifter.
 
Hos Schmidt er stille beskedenhed ikke en dyd; det er larmende leg og kreativitet til gengæld. Og lyserøde pigeværelser er kun tolerable, såfremt værelsets beboer er udstyret med en tilpas nuanceret personlighed til at opveje det enstonede udtryk. Regelsæt, endegyldige definitioner og påbud er – fornemmer man – til for at brydes, og skal der partout laves dukke-versioner af én, skal det i hvert fald ikke være marionetter.
 
DET ER MIN KROP! er en karnevalesk procession af anti-stereotyper, der sætter fokus på kvinden som stolt, handlekraftigt subjekt. Et subjekt, som kun har foragt til overs for den forstillelse, der præger vores samfund og som opponerer mod de magtstrukturer, ideal-mål og traditionsbundne systemer, der gennemsyrer vores kultur.
 
'DET ER MIN KROP! tegner et verdensbillede, hvor grimhed, vrede og fanden-i-voldskhed ikke er pakket væk eller undertrykt, men indtager sin naturlige plads. Et univers, hvor piger ikke ønsker sig pæne kjoler og Lego Friends, men foretrækker camouflage-smækbukser og Star Wars-figurer - og i øvrigt hellere vil høre godnathistorier om initiativrige og selvstændige dronninger end passive og hjælpeløse prinsesser.
 
René Schmidt har de seneste år beskæftiget sig med kvinden i sine værker i et forsøg på at skabe mere kraftfulde, nutidige og komplekse kvindeskildringer. Som et modsvar til kvindens objektivisering og ’udnyttelse’ i ikke bare det offentlige rum, men også indenfor kunsten, har han skabt en række skulpturer, der hylder den naturlige, seje kvinde.
 
De heroiske – og til tider selvdestruktive – figurer præsenterer ikke kvinden som blot og bar krop, men som monumentalt, multi-facetteret individ. Figurerne, der er printet i en grov opløsning og dernæst bearbejdet i en krystallinsk modus, peger i kraft af deres mange ’lag’ og ’kanter’ på den styrke og flerdimensionalitet, kvinden besidder.
 
Via sin modelleringsmetode, der efterlader fejl og grovheder i overfladen, søger Schmidt at understrege de ’uregelmæssigheder’ og den diversitet, der gør sig gældende både hos det enkelte individ og på et samfundsmæssigt plan.